Uddrag af bogen H. Wöhlk – En hyldest
med tekster af Feridun Zaimoglu
Heinrich Wöhlk var en passioneret mand. De, der kendte ham, sagde: Han var altid i gang med noget, og vi følte os godt tilpas i hans selskab.
Som barn så han dårligt, nej det er ikke rigtigt, han var faktisk halvblind. Alt i hans nærhed fik et spøgelsesagtigt, flimret skær, alt lys blev dæmpet. Wöhlk var meget lidt glad for at gå med sine tykke, tunge briller.
At blive bedre, aldrig at give op, at gøre det bedre. Wöhlk opfandt kontaktlinserne og tog brillerne af. Han startede i et lille skur i haven og flyttede senere ind i kælderen i sit hus sammen med seks medarbejdere.
Helt til det sidste sad han ved tegnebrættet. Dybt bøjet over tegningen, og han smilte, fordi han vidste, hvad det var, han så.
Uddrag af bogen
H. Wöhlk – En hyldest
med tekster af Feridun Zaimoglu
Hier können Sie das
Buch direkt bestellen.
